Tilbage
 

Mød folkene bag Conceptmaking™

Herunder finder du en mere detaljeret beskrivelse af vores teammedlemmers profiler.

I temaet er vi forskellige og det kvalificerer de resultater vi skaber. Vi udfordrer hinanden og udvider på denne måde vores horisont. Med vores alsidige kompetencer er vi stand til at overskue og facilitere konceptudviklingens mangesidede udfordringer, og dermed sikrer vi kunderne en holistisk og bæredygtig løsning eller proces.

 
Line Rosengaard

Line Rosengaard, partner

Cand. Pæd. Psyk., Socialrådgiver

Line bidrager til teamet med sin ekspertise inden for lærings- og udviklingsprocesser i organisationer, teams og familier. Hun arbejder primært med at identificere og stimulere de betingelser, der styrker både individer og gruppers evne til at finde flow og være kreative – og dermed forbedre deres personlige og kollektive arbejdsprocesser og trivsel.

I forlængelse af denne interesse har Line specialiseret sig i, hvordan højtuddannede mennesker skaber balance mellem arbejds- og familieliv.

Lines baggrund som socialrådgiver og hendes brede teoretiske viden giver hende et solidt udgangspunkt for sit nuværende arbejde, og hun er værdsat som en effektiv og inspirerende debattør, kommunikatør og motivator.

Kontakt: +45 6168 6032 / rosengaard@conceptmaking.com

 

 

Line er teamets mester i kommunikation, og hun balancerer med glæde tung teori og konkrete kundebehov. Hun arbejder ud fra et systemisk og konstuktionistisk menneske- og videnskabssyn.

Jarl Christensen

Jarl Christensen, managing partner

Master, Innovation & concept making

Jarl er grundlægger af Conceptmaking™. Han har en masteruddannelse i innovation og konceptudvikling fra 180° Academy, som er en international eliteuddannelse med fokus på nytænkning og innovation, der kombinerer teori og praksis for at gøre de studerende i stand til at udvikle radikale forretningskoncepter og føre dem ud i livet.

Lederstillinger i virksomheder som Grundfos Management og Johnson Controls, samt erfaring som innovations- og salgschef i et dansk ingeniørhus, har været med til at give Jarl stor erfaring og ekspertise inden for innovation, konceptdesign og værdibaseret ledelse. En viden som han nu trækker på og videreudvikler som den drivende kraft bag Conceptmaking™.

Jarl er oprindeligt uddannet maskinmester - en bred teknisk uddannelse, der giver ham et godt fundament i arbejdet med konceptudvikling, innovative processer, kommunikation og kultur, som er emner, han er dybt engageret i.

Han har desuden gennemført flere LEAN kurser, og bruger aktivt sin erfaring til gennemførelse af optimeringsprojekter indenfor produktion, administrations- og servicefunktioner.

Kontakt: +45 6160 4222 / jarl@conceptmaking.com

 

 

Jarl har spidskompetencer inden for radikal konceptudvikling samt udvikling af tværfaglige teams. Han er desuden fuldblods tekniknørd hvilket ofte udmønter sig i nye teknologiske muligheder for kunderne.

Katrine Dybdal

Katrine Dybdal, konsulent

Cand. mag, Kunsthistorie og begivenhedskultur

Katrine har gennem sin uddannelse beskæftiget sig med relationen mellem menneske og materialitet. Det overvejende fokus har været, hvordan vores fysiske omgivelser (særligt urbane rum, sygehuse, læringsmiljøer og børneinstitutioner) har indvirkning på vores velbefindende, sociale adfærd og hverdagsliv, og hvordan individets bevægelsesmønstre og rytmer er bestemmende for tilegnelsen og oplevelsen af det fysiske rum.

Katrine har et bredt kendskab til klassiske og nutidige arkitektur- og stedsteorier, og med sin kunsthistoriske baggrund har hun et æstetisk og analytisk blik på den visuelle kultur. Igennem en lang række studiejobs har hun arbejdet med arkitektur og design på alle skalatrin og opnået erfaring med brugerdrevet innovation samt mundtlig og skriftlig formidling.

Kontakt: +45 2859 1291 / dybdal@conceptmaking.com 

 

 


Fotografen er på vej....

 

Jeanette Sandlykke

Jeanette Skjeldborg, konsulent

Iværksætter, sygeplejerske samt MBA-studerende

Som MBA studerende på Ålborg Business Institute er Jeanette pt. i gang med at tilføre sin mangeårige praktiske erfaring som sygeplejerske - i både det offentlige og private sundhedssystem - teoretisk viden omkring ledelse.

Efter 4 års arbejdsliv som operationssygeplejerske i det offentlige sygehusvæsen valgte Jeanette i 2007 at prøve kræfter med den private sektor. Efter en periode som chefsygeplejerske og bestyrelsesmedlem på privathospital Mølholm gav hun sig i kast med at skabe privathospitalet Eira sammen med tre kollegaer. Som medejer af Eira havde Jeanette rollen som udviklingsdirektør, hvor en af hendes væsentligste opgaver var at sammensætte og udvikle velfungerende og effektive teams bestående af forskere, læger samt sygeplejersker fra det offentlige system.

Jeanette er en ihærdig iværksætter med lyst og energi til at skabe nye og - for brugerne - bedre og fremtidsorienterede koncepter. Efter at have solgt sin andel af Eira er Jeanette nu blevet en del af Conceptmakings team, hvor hun foruden at bidrage med sin sundhedsfaglige viden skaber og kvalificerer projekter med sin visionære og idérige tankegang.

Som hun selv udtrykker det: Fremtiden er til for at blive brugt!

Kontakt: +45 2544 3690 / sandlykke@conceptmaking.com

 

 

Fotografen er på vej....

 

Jens Jessen Hansen

Jens Jessen Hansen, konsulent

Mekatronik-ingeniør

Jens har som projektleder og ingeniør international erfaring med koncept- og produktudvikling inden for mange brancher såsom vindmølle, fødevare, offshore, sundhed og lynbeskyttelse.
 
Jens er uddannet mekatronik-ingeniør og har dermed kompetencer inden for både mekanik og elektronikfeltet. Desuden følger han den afsluttende del af diplomuddannelsen i projektledelse.

Jens' varemærke er energisk og innovativt projektarbejde med et skarpt fokus på de overordnede perspektiver. Værdikædebetragtninger, procesdesign, risikoanalyse er nogle af de metoder og værktøjer Jens benytter til at realisere sine projekters pontetialer.

Jens ynder at bevæge sig uden for komfortzonen for at tilegne sig ny viden og indsigt bl.a. demonstreret ved at han frivilligt har arbejdet med tekniske projekter på et hospital i Tanzania gennem en 10 måneders periode.

Jens arbejder desuden som freelance-ingeniør og projektleder i egen virksomhed.

Kontakt: +45 6175 0617

 

 

Fotografen er på vej...

Marlene R. Møller

Marlene Møller, konsulent

Cand. mag. antropologi og etnografi, med speciale i sundhedsantropologi

Gennem kvalitative studier af sociale, kulturelle og organisatoriske forhold arbejder Marlene med at skabe og formidle forståelse af mellemmenneskelig interaktion i et stadig mere komplekst og foranderligt samfund.

Som sundhedsantropolog har Marlene bred erfaring med sundhed, trivsel og udvikling i forskellige sociale og kulturelle miljøer; fra projekter med livsforlængende AIDS medicin i Uganda, over livskvalitet hos ældre mennesker på Samsø, til udvikling af bæredygtig skov- og landbrug i Vietnam. Hos Conceptmaking har Marlene senest arbejdet med afdækning og analyser af patient- og medarbejderbehov, samt udviklingspotentialer i forbindelse med projekter inden for sundhedssektoren. Marlene er særligt passioneret omkring inddragelse af ’menig mand’s’ adfærd, forståelser og erfaringer, og vægter derfor brugerperspektivet højt i sit arbejde.

Marlene har desuden stor ekspertise med både skriftlig og mundtlig formidling og evaluering af arbejds- og projektresultater på både dansk og engelsk.

Kontakt: +45 6127 7251 / r.moeller@conceptmaking.com

 

 

Fotografen er på vej....

 

Rikke Frost

Rikke Frost, konsulent

Industriel Designer

Rikke er en yderst kompetent og erfaren designer, som har vundet flere priser for sit innovative design. I sin nuværende stilling som selvstændig designer arbejder hun også med nogle af de mere forretningsmæssige aspekter ved koncept- og produktudvikling udover at have stor erfaring med hele processen forbundet med dette – helt fra de første tegninger og modeller til den endelige produktion og den efterfølgende markedsføring, distribution og salg.

Rikke har udviklet en lang række forskellige produkter og herunder blandt andet designet møbler og industrielt udstyr.

Kontakt: +45 2066 0266

 

Fuld af energi og stor kreativitet. Rikkes design er allerede anerkendt!

Søren Randrup

Søren Randrup, konsulent

IT ekspert og programmør

Søren er en dygtig og velrespekteret systemudvikler og koncentrerer sig primært om løsninger til .NET-platformen.

Han har stor erfaring med udvikling og programmering i C#, C++, Visual Basic og SQL og har leveret en lang række it-løsninger til kunder fra den offentlige sektor samt fra finans- og energibranchen.

Søren arbejder desuden som freelancekonsulent med systemudvikling og programmering.

Kontakt: +45 3020 6376 / randrup@conceptmaking.com 

 

Søren kan virkeligt noget med IT, og han formår at gøre kompleks data forståeligt og brugbart.

Kåre Holl Nielsen

Kåre Holl Nielsen, konsulent

Entrepenør og meditationsunderviser

Kåre er meget praktisk orienteret og kan udrette fantastiske ting med sine hænder. Han er imidlertid også en meget spirituel person med mangeårig erfaring i meditation, healing og andre teknikker til personlig udvikling. Udover at arbejde med de mentale grænser ved hjælp af meditation interesserer han sig også for grænseoverskridende fysisk udfoldelse som faldskærmsspring, rapelling og dykning.

Når man arbejder med Kåre, kan man være sikker på, at der bliver sat skub i tingene, og at udviklingen kun vil gå i den rigtige retning.

Kåre har egen entrepenørforretning, og dette kombineres med opgaver inden for mekanisk udvikling.

Kontakt: +45 2279 6062 

 

Kåres evner spænder bredt. Fra håndværk til meditation!

 

Sidsel Effersøe

Sidsel Effersøe, konsulent

Arkitekt og grafisk designer

Sidsel har et særligt øje for rum – både de rum vi bor, arbejder og kommunikerer i - og hun besidder en dybtgående forståelse af hvordan vi agerer, taler og bevæger os i disse rum, samt hvordan det omkringliggende rum influerer på vores tanker og opførsel.

Sidsel har udviklet sine grafiske og skulpturelle kvalifikationer gennem arbejdet med en lang række virksomheder, hvor hendes opgave har været at skabe unikke og inspirerende løsninger til at opfylde netop deres behov.

Kontakt: +45 2619 487

 

Sidsel skaber unikke rum, design og lærer børn om arkitektur.

Hanne Laursen

Hanne Laursen, konsulent

Cand. Pæd. Antropolog, pædagog

I krydsfeltet mellem pædagogik og antropologi udfolder Hanne sine kompetencer.  Den viden som Hanne indfanger i sine antropologiske undersøgelser, kan hun med sine mange års erfaring med pædagogisk arbejde sætte i spil. Dette sker når Hanne på baggrund af den opnåede indsigt igangsætter processer, der udvikler den praksis, de grupper eller de individer, som hun samarbejder med.

Hanne arbejder ud fra en anerkendende tilgang. For hende er det ikke kun en tillært metode, men en naturlig måde at forstå og interagere med andre mennesker på. Hendes store interesse i, hvordan mennesker agerer i og forstår de fællesskaber de er en del af, er et centralt omdrejningspunkt for hendes arbejde og analyser. Herigennem opnås indsigter og viden, der kan udfordre og bevæge de forståelser individer og fællesskaber har om sig selv og verden omkring sig. Det er i kombinationen af en anerkendende tilgang, et skarpt analytisk blik og evnen til at udfordre, at Hanne viser sin styrke og bidrager til teamet.

For Hanne er individer og fællesskaber, teori og praksis, det konkrete og drømme ikke adskilte størrelser, men en del af samme virkelighed, som hun med glæde engagerer sig i og sætter i spil.

Kontakt: +45 2484 1516 / laursen@conceptmaking.com

 

 

Fotografen er på vej....

Mette Thorup

Mette Thorup, konsulent

Cand. Pæd. Psyk., Jordemoder

Med et deltidsjob som jordemoder og som mor til tre børn besluttede Mette at tage en kandidatgrad i pædagogisk psykologi på Århus Universitet i sin fritid. Hun følte, at hendes kvalifikationer og erfaringer fra jobbet på hospitalet kunne udvikles endnu mere, og tog uddannelsen på kun to år.

Hendes store interesseområde er arbejdet med at finde og aktivere skjulte ressourcer, både hos de enkelte individer og på organisationsplan, og hun er en dygtig coach, der med sin multikulturelle forståelse formår at skabe ændringer og opnå ny læring og indsigt. Kort fortalt kan Mette beskrives som en velfunderet teoretiker med omfattende praktisk erfaring og en imponerende drivkraft.

Mette arbejder desuden som freelance jordemoder i eget firma.

Kontakt: +45 3068 0413

 

Mette har speciale inden for anerkende ledelse, og bidrager desuden med stor efaring fra sundhedssektoren.

Mikkel Eskesen Christensen

Mikkel Eskesen Christensen, praktikant

Cand. ling. merc., Virksomhedskommunikation

Mikkel har en tværfaglig Bachelor fra Aalborg og Aarhus Universitet, hvor han har studeret Humanistisk Informatik samt Retorik og Formidling. Han er i øjeblikket ved at færdiggøre sin kandidat i Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor fokus på interne og eksterne kommunikationsprocesser i private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner er en stor drivkraft i hans arbejde. 

Igennem sit uddannelsesforløb har Mikkel blandt andet tillært sig at bedømme og give konstruktiv feedback til forbedringer af mundtlige og skriftlige fremstillinger på et teoretisk grundlag. Igennem projekter og praktisk erfaring er hans kompetencer til at reflektere og analysere formidlingsmæssige problemstillinger i teori og praksis skærpet.  

Mikkel har fokus på individuelle kvaliteter og samarbejdets muligheder i hans tilgang til projekter og problemstillinger.

Kontakt: +45 6047 9148 / eskesen@conceptmaking.com

 

 

 

Fotografen er på vej....

 

Klamsagervej 32 - 8230 Åbyhøj - Tel.: +45 6160 4222 - Mail: info@conceptmaking.com